Vedligeholdelse af dit akvarie
Sidst opdateret: maj 2026
Et akvarium kræver regelmæssig, men overskuelig vedligeholdelse for at fiskene trives og vandet forbliver klart. Heldigvis behøver det hverken være svært eller tidskrævende, hvis du følger nogle enkle rutiner.
Ugentlig vedligeholdelse
Vandskift: Skift ca. 20–30 % af vandet én gang om ugen
Brug altid vandforbedringsmiddel til at fjerne klor og tungmetaller.
Rens bunden: Brug en bundsuger til at fjerne madrester og affald.
Tjek fiskene: Hold øje med adfærd, farver og appetit – ændringer kan være tegn på sygdom.
Filter og teknik
Filteret er en stor del af akvariet, så det skal man huske at rengøre.
Rens filtermaterialet ca. én gang om måneden – og altid i akvarievand, ikke postevand.
Kontroller at varmelegeme og pumpe fungerer korrekt.
Algebekæmpelse
Alger er meget normalt, særlig i nye akvarier. Det er nærmest umuligt ikke at have nogen som helst alger, men man kan dog sagtens holde det til et minimum, som ikke forstyrrer.
Undgå for meget lys, 8–10 timer dagligt er passende. Skru ned for tiden hvis der stadig er alger.
Fodr ikke for meget, man skal fodre så meget som fiskene kan spise på 2-3 minutter. hvis der ligger foder på bunden efter 5 minutter, har du fodret for meget.
Overvej algespisende fisk, snegle og rejer. Jeg har selv masser af både snegle, rejer og algeedere/sugemaller. De her dyr er ikke en grim ting i dit akvarie. De er bare ligesom normale flotte fisk, udover at de hjælper til med at holde akvariet rent.
Rejer er tilmed meget sjove at se på, og kan let yngle.
👉 Regelmæssig vedligeholdelse giver sundere fisk, klarere vand og færre problemer på sigt.